Virksomheden blev etableret i 2013, efter CC Camping og Marine lukkede. Inden da havde jeg arbejdet der i 13 år som arbejdende værkførerassistent, og jeg valgte derfor at opstarte min egen virksomhed; Odsherred Camping- og Trailerservice, der udfører samme services.
Et sted for vedligeholdelse af campingvogne
Kunden har således stadig et sted, hvor de kan få lavet den nødvendige vedligeholdelse af deres campingvogn. Med så mange år i branchen har jeg tilegnet mig en del erfaring, både via kurser og praktisk arbejde.
Erfaring med reparation og montering
Jeg har blandt andet erfaring med at lave bremser, reparere forsikringsskader og at montere andet udstyr både på campingvogne og trailere. Jeg har ligeledes indgået et mindre samarbejde med en campingvognsforhandler i Jylland, så hans kunder også kan blive serviceret på Sjælland.
I 2023 opkøbte vi Hørve campingudlejning, hvor vi i mange år har haft et godt samarbejde med ejeren.
I 2024 er vi blevet Autoriseret Dethleffs Serviceværksted.
Nu kan vi også udføre Garanti-reparationer/test på disse vogne.
Kontakt os for mere information
Du er velkommen til at kontakte mig på mail: ods@odsherreds-campingservice.dk